Skrevet af Casandra
Jeg har altid elsket udfordringer i mit sexliv, men som tiden er gået, er opfindsomheden hos både min kone og jeg blevet mindre og mindre. Vi har simpelt næsten prøvet alt, ligefra alm. husmandssex til hårdere S/M.
En aften da vi havde spist, blev jeg dog sat overfor en udfordring jeg ikke havde ventet.
På sofabordet lå noget tøj hun hade købt på en shoppingtur, jeg brokkede mig en del over hendes veludviklede shopping gen, da hun sagde at skam ikke var til hende, men til mig.
"tør du" sagde hun, hvilket jeg nok mente jeg turde. Vi var alene, indendørs, ventede ikke gæster, så der skulle ikke være nogen problemer i at skifte til det nyindkøbte tøj.
"Du skal lige barbere dig i ansigtet og på benene, og naturligvis på armene" sagde hun. Jeg blev lidt mere skeptisk, men gjorde det dog, hvilken følelse.
Tøjet bestod af en kort sort skind nederdel, sorte strømper, et korset, en stramtsiddende sort bluse og et par høje lange sorte støvler(8cm stilet).
"Når du har skiftet, skal jeg nok klare makeuppen og håret" sagde hun, hvilket jeg var indforstået med, da jeg ikke havde den store fidus til mine evner i den retning. Mit hår har altid været halvlangt (til skulderen), så det kunne nemt ordnes.
En time senere sad jeg ved sminkebordet og fulgte min forvandling fra mand til kvinde, step by step. Kunstige vipper, plukning af bryn,eyeliner,consiler, pudder, øjenskygge, læbestift, rouge. En perfekt makeup, og resultatet var skræmmende, for mig ihvert fald.
I spejlet så jeg nu en kvinde på min egen alder stirre tilbage på mig, med et usikkert smil.
"nååå" sagde hun "det havde du nok ikke ventet, vel" hvilket jeg måtte indrømme. Jeg var ikke længere en mand, men en kvinde med smuk timeglas figur, takket være korsettet, som sad voldsomt stramt, skulle under ingen omstændigheder spise noget, det var der ikke plads til.
"Det er faktisk ikke udfordringen, men kun en del af den" sagde hun. "Nu køre vi en lille tur, så sætter jeg dig af, på et tidspunkt, så kan du jo komme hjem som du bedst kan, du skal no få penge med til bussen. Hvis du er hjemme inden to timer, kan du bare skifte tilbage og være mand igen. Hvis ikke skal du være min "veninde" de næste to uger, ok?". Jeg var ikke varm på ideen, men noget i mig var tændt, desuden skulle jeg nok komme hjem i god til, var jeg sikker på.
Vi kørte ud af Roskilde vej, mod Albertslund, jeg fik kode fødder i mine nye støvler. Egentlig følte jeg mig ikke utilpas, men bare anderledes, fri på en underlig måde.
Mellem Albertslund og Taastrup blev jeg sat af, klokken var næsten midnat og der var mennesketomt, heldigvis.
"ok skat, go' tur hjem, husk nu to timer ellers!!!" Bare tanken om at gå op i en bus i den mundering var vildt rædselsvækkende, men samtidg pirrende. Mit udseende fejlede bestemt ikke noget, mit hår var sat i en meget feminin frisure og jeg havde lånt min kones korte Hermelin pels.
Jeg var alene, iklædt dametøj og langt fra mit sikre hjem. Håbede bare at bussen snart ville komme, så jeg kunne komme hjem igen. Men der kom ingen. jeg begyndte at gå, men jeg ville ikke have en chance for at nå hjem i tide, hvikke der kom en bus. Vinden kærtegnede mine nybarberede ben og gav mig en vidunderlig følelse af frihed. Der var nu kun 1.time til jeg skulle være hjemme og jeg var kun nået til Glostrup Station. Jeg kunne tage toget, men der ville være mange mennesker på stationen og i toget, så jeg satsede på bussen.
Først kort før jeg skulle være kommet hjem dukkede der en bus op, og den var bestemt ikke tom. Mit hjerte fløj op i halsen da jeg betalte og fik min billet, men intet skete, bare et venligt smil og et skjult blik ned af mine støvleklædte ben.
Turen hjem gik uden de store problemer, lige bortset fra en mand der ville vide hvad klokken var "kvart over to" svarede jeg med en lidt for skinger falset stemme, der nemt kunne have afsløret mig, men han var beruset og mere optaget af mine nylonklædte ben og den korte nederdel.
Da jeg kom hjem ventede min kone med et listigt smil og et glas rødvin."Hej min skat" sagde hun. "Du er sent på den. Du ved godt hvad det betyder ikke?". Jeg kunne vældig godt huske vores aftale, men hun mindede mig alligevel om den igen, for en sikkerheds skyld.
"I to uger er du nu min veninde Casandra, alt dit herretøj er gemt væk, hos en af mine veninder, så du kan ikke krybe udenom". Åhhh shit, hun havde fortalt det til en veninde, det skulle nok blive svært at se hende i øjnene igen.
"Alt hvad du foretager dig de næste to uger bliver som Casandra. Spise, sove, lave mad, handle ind, måske en tur i biografen og naturligvis en shoppingtur".
Jeg måtte indrømme jeg var tændt, jeg følte mig vældig godt tilpas i tøjet, lige bortset fra korsettet som strammede som bare fan......
Heldigvis havde jeg en del afspadsering til gode som jeg kunne tage nu, en meget passende lejlighed.
Da vi skulle i seng, havde min kone lagt en lang satin natkjole til mig."det er din"sagde hun med et lidt sløret blik. Hun var tydeligvis tændt over den magt hun pludselig havde fået.
"åhh forresten, Lene og Mike kommer til middag i morgen, gider du lige handle ind, jeg har sent fri". Med disse ord sagde hun go'nat. Jeg var aldeles lamslået.
Mine tanker kredsede hele tiden om den næste dag hvor Lene og Mike skulle komme til middag. Hvordan skulle jeg kunne forklare mig ud af den situation jeg selv havde bragt mig i, det ville blive pinligt udover alle grænser. Men jeg havde intet og intet andet tøj, hvilket der skulle blive lavet om på.
Da jeg vågnede om morgenen, var min kone Anita allerede gået, men hun havde været så venlig at skrive en seddel med samtlige gøremål for dagen. På sedlen stod der. "Hej skat, husk at købe ind, der skal støvsuges, vaskes gulv, og sørg så lige for at Maria (vores underbo) får den pakke, som blev leveret forkert igår af posten.
Jeg klædte mig på, føltes stadigvæk underligt med Nylonstrømper og høje støvler, men det skulle snart blive en vane. Jeg tog ikke korsettet på men nøjes med blusen, der var jo kun mig.Ikke så snart havde jeg tænkt den tanke færdig, før det ringede på døren. OHH SHIT, det kunne ikke være sandt, det ringede igen. Kunne se i dørspionen at det var Maria. "jeg ved du er derinde, åben nu den dør. Jeg ved godt hvad du har på. Anita bad mig hjælpe dig lidt". Det kunne bare ikke være sandt, hvorfor skulle hun indblandes i vores lille efterhånden meget seriøse leg. Jeg åbnede døren og var ærlig talt noget beklemt ved situationen. "Hejsa, du skal ikke være flov, når jeg er færdig med dig ligner du igen en næsten perfekt kvinde, bare rolig" jeg var alt andet end rolig.
"sæt dig hen til sminkebordet, så skal jeg lave lidt om på dit ansigt, og lavet om blev jeg igen. Fuld "krigsmaling" og flot sat hår. "Nu er du klar til at handle lidt, jeg har lovet at gå med". Jeg havde ikke spor lyst til at gå ned i den lokale Irma i den mondering, men Maria læste mine tanker og sagde "bare rolig ingen vel genkende dig, jo mere du slapper af, jo mere naturlig virker du"
Jeg gjorde mit absolut bedste for at virke naturlig, hvilket var svært i begyndelsen.
Nede i Irma så jeg adskellige af de personer jeg så ofte havde set før, både ansatte og kunder, men ingen genkendte mig tilsyneladende.
"Der kan de se" Sagde Maria "du er som forvandlet, nu er du Casandra, ingen kunne finde på at tro at du er en mand". Det var voldsomt pirrende og skræmmende på en gang. Men som indkøbsturen trak ud, blev mine bevægelser og selvsikkerhed større og større, hvilket Maria ikke var sen til at bemærke.
"Skal vi ikke gå ind og drikke en kop kaffe" Sagde hun. Tøvende svarede jeg at det kunne vi da godt, men jeg havde mest lyst til at smide alt hvad jeg havde i hænderne og flygte, men gjorde det naturligvis ikke.
Da vi sad indenfor i cafeen og havde bestilt, dvs at Maria bestilte for os begge, følte jeg mig bedre og bedre tilpas. Vi snakkede om løst og fast som to gode veninder og det var faktisk ret hyggeligt, da Maria pludselig sagde
"Jeg har aldrig brudt mig om dig som mand, du har altid virket lidt hoven og overlegen, men det er helt væk nu. Nu virker du utrolig sød og rar, nærmest som en god fortrolig veninde"
Jeg rødmede over hele femøren og så ned i bordet. Jeg fortalte hende at jeg faktisk lige nu havde det pragtfuldt og ikke længere bekymrede mig om de omkringsiddende gæster,som dog heller ikke tog notits af os.
"Det er jeg glad for at høre"sagde hun "hvorfor vende tilbage til det liv du havde før". Jeg blev pludselig revet ud af min fantasi, "Er du helt vanvittig" sagde jeg "sådan her kan jeg ikke leve resten af mit liv" "Det er helt op til dig selv ik'" sagde Maria.
Det var tid til at vende hjem, Anita ville snart dukke op, og der var en del forberedelser til den frygtelige middag senere på dagen. Indkøbet sammen med Maria spøgte i mit hoved, forblive som kvinde, hun måtte være gal.
"Hej skat" lød det fra hoveddøren "haft en god dag", jeg fortalte hende om den og hun smilte undervejs. "det må jeg nok sige, men nu bliver din dag endnu bedre, jeg har købt masser af nyt tøj til dig, som du skal prøve". Der var både strømper, sko, støvler, bluser, nyt korset, nederdele og en enkelt kjole. "lækkert ikke" sagde Anita drillende". "jo, men er det ikke lidt overdrevent" sagde jeg, hvilket hun afslog med en sigende mine. "bare vent" sagde hun "bare vent". Hermed var den samtale slut, nu skulle vi ordne maden i Lene og Mike skulle komme. |
